Mit ord for 2026

Laver du nytårsforsæt?

Jeg har lavet 1000 gennem tiderne, hvilket er skørt, for jeg har jo ikke levet 1000 år. Men mine nytårsforsætter strækker sig over hele året og bliver i uge 4 til “mandagsfortsætter”, “i morgen-fortsætter”, “når XX sker, så–fortsætter” osv. osv.

Kører man den stil, kan det blive til små 1000 fortsætter på et år. Og jeg er FÆRDIG med det.

For sker ikke andet, end jeg 1000 gange om året, står med en hammer og slår mig selv i hovedet, for der er ikke meget af det, som holder. Jeg ender, hver gang, i suppedasen.

Den forkerte suppedas, skal det lige siges.

Og så kommer hammeren.

Jeg er, for at gentage mig selv, færdig med det.

Gør som svensken …

Men jeg kan egentlig godt lide at have en form for retning, en “saying” i mit hoved, som jeg kickstarter året med. En tanke, en ide eller et stort ønske, som jeg forsøger at implementere på en eller anden måde.

Inspirationen til at gøre noget andet i år kom fra Sverige. Fra en blogger/influencer, jeg har fulgt i mange år: Krickelin

Hun har gennem de sidste 3-4 år valgt et værdi-ord for året, frem for et fortsæt. Det har fascineret mig lige siden, og jeg har slugt hvert et ord, hun har skrevet om det. I øvrigt er blogs stadig en ting i Sverige … gad godt, det var det samme her i DK.

I starten af 2025 tænkte jeg på at gøre det samme, men al mit fokus var på min bog, der udkom i det kommende forår.

Men i år … i år, skal det være.

Stærk

Mit ord for 2026 er stærk.
Og det er der en helt specifik grund til.
En, der skal findes i august 2025.

August 2025

Min mor dør.
Det sætter gang i tankerne om livet, om fremtiden og om, hvor alene i verden man er, når man ikke har sin mor.

De sidste år var ikke søde ved min mor. KOL, knogleskørhed og til sidst en alzheimers-diagnose, der tog de sidste kræfter ud af hende.
Det var hårdt at se på. Det var hårdt for hende, og mest af alt, var det hårdt for mine unger at have en mormor, men alligevel ikke have en mormor.

Jeg ved ikke, om du har prøvet at miste. Men måske har du hørt om, at mange der har mistet, aver om på deres liv, får en åbenbaring eller vælger at sige sit job op for at forfølge en drøm. For nogle er det måske ikke så drastisk, men alligevel sker der noget inde i bøtten på os, dig, mig og dem, der er efterladt.

I starten skete der ikke en skid inde i mig. Jeg var helt NULL.
BIIIIIIIIP, stod der på min lystavle, der på ingen måder var sat i stikkontakten.

Men stille og roligt formede der sig noget inde i mig.
Jeg fik lyst til noget. Jeg fik angst for noget andet.
Midt i mellem der, stod det klart, at skal jeg leve det her liv, som den jeg vil være, med det, jeg vil lave og på den måde, jeg vil, skal jeg være stærk.

Tag ikke fejl. Jeg er bomstærk i forvejen.

Som jeg har sagt i mange år: jeg kan bryde gennem asfalt på et steghed dag, hvor det ikke har regnet i månedsvis.

Men læs det lige igen …

”Jeg kan bryde gennem asfalt på et steghed dag, hvor det ikke har regnet i månedsvis.”

Det gik op for mig, at det handler om at overleve. Ikke om at være stærk.

Mit problem er, at jeg kæmper mig gennem storme som en dansk Jean D’arc på en kæmpe hest … og ja, det er store tanker om mig selv. Men kæmpe … det kan jeg fanme!

Bagefter brænder jeg, ikke bare ud, men går i hi, forsvinder fra jordens overflade og kan ikke overskue mennesker, andre end dem, der er mig nærmest. Alle kræfter er brugt.

Jeg vil leve i ro

Jeg vil leve alle de år jeg er her i ro.

Ikke roligt som i, at mit liv skal være stille. Tværtimod, der skal fart på, hvis jeg skal nå alt det, jeg vil. Der bliver travlt. Men jeg skynder mig, mens jeg er rolig.

For en lav hvilepuls kræver en stærk krop. Et roligt sind, selv i stormvejr, kræver at man er mentalt stærk.

Min mor levede ikke i ro i mange af de 75 år, hun var her. De sidste år var slet ikke rolige, men fyldt med bekymringer, sorg over det, der var tabt og et sind, der stille og roligt gik et andet sted hen, hvor den verden, der var vores, skabte mere forvirring end glæde.

Jeg vil gerne gøre alt hvad jeg kan for at det ikke sker, for mine børn. At de ikke skal have en mor, der er mere i sorg end i glæde pga. en krop der svinder ind. Jeg vil gerne give mine børn en mor, der kan være farmor – flyvende farmor – der kigger på skyer, bader i regnen og sikrer at børnebørnene får smagt den regnorm, deres far er SÅ bange for at de æder.

Jeg vil give min mand, mine venner, mine tætteste veninder et stærkt sind, der kan bære dem, når de har brug for mig. Et sind, der kan bære mig, hvis, og når, det bliver nødvendigt.

Jeg vil give min have et menneske, der passer godt på den. Et menneske dom kan bøje sig ned, rejse sig op, sidde på hug og stå på en stige.

Det starter en række af handlinger

Ingen ved, hvad der sker i det her liv. Vi kan ikke styre noget som helst, andet end den måde, vi reagere på, det der sker. Og jeg vil gerne reagere på en ny måde.

En måde, der ikke kun handler om at overleve, hvad der måtte ske. Men leve igennem det og komme ud på en anden side, hvor jeg stadig kan gå på vejen hen til det næste.

Mit ord er derfor stærk. Og i stedet for at det bliver noget, jeg lover mig selv, er det et ord, der præger alle mine handlinger, min måde at være i hverdagen på, leve på, spise på, bevæge mig på og noget, der står som et pejlemærker fremfor en hammer.

Måske du er blevet inspireret til at finde dit ord? Del gerne.

Og tak for at du læser med 💚